"" "" "" The Wind Manso of Seagulls ... "" "" ""
Someday vind blive Manso de las Gaviotas i Østen
, og ingen vil lægge mærke til deres tilstedeværelse, når jeg ankommer smiler,
fordi kun jeg ved, hvad han vil, når han så mig i øjnene
fortælle mig ... "" Det er din tid .. ., og ved du hvorfor ... Jeg kom til at se. " den dag vil flyve med andre fugle, og "de" vil aldrig forstå , fordi det kom vinden Manso, kun plejet deres opgaver , som de har spurgt mig for evigt ... du føler? ... og ikke at skjule igen den bitre depression, at min krop har. Hvilken nogensinde et spørgsmål ud af munden, hvad du føler, mit liv udenfor dannede deres beslutninger uden at tænke på min egen, mærkelige gjorde mig til at føle ... som en fremmed .... i deres eget liv, da jeg gav dig alt, hvad der er i mit blod .... havde .... jeg vil rollator eller pilgrim vej .... af folkeslag .... villa .... eller jeg vil være på en gade tigger tigger står eller knæler krop vil blive sover på gulvet med pap på toppen ... eller være den, der ikke allerede var kendt, eller familie havde engang ...Men i det mindste vil jeg være herre over min tomme og min ensomhed af dagen,uden at vente for mig at forstå, og jeg spørger, hvad er mit liv, jeg gav dig alt og aldrig ønsket at forstå, hvem var far havde men mindst forståede som deres sind forkrøblede til mine. de ikke er skyldige i at gøre mig forladt uden hans firma og godt ... bedre på grund af at vide noget om dem .... Evil fortære dem , men hun og jeg ved, og jeg ved store onde går til, hvor hendes og hun ved, at jeg kender ... eller de skal skjule sin vrede gå. Først når dagen for min frihed og din forkert, min krop vil frigive beslutninger forstå deres liv og fiaskoer deres skæbne og begyndte at forstå min tavshed, når man sidder på deres ansigter ... vinden Manso de las Gaviotas i øst ... hvor jeg flyver ...
, og ingen vil lægge mærke til deres tilstedeværelse, når jeg ankommer smiler,
fordi kun jeg ved, hvad han vil, når han så mig i øjnene
fortælle mig ... "" Det er din tid .. ., og ved du hvorfor ... Jeg kom til at se. " den dag vil flyve med andre fugle, og "de" vil aldrig forstå , fordi det kom vinden Manso, kun plejet deres opgaver , som de har spurgt mig for evigt ... du føler? ... og ikke at skjule igen den bitre depression, at min krop har. Hvilken nogensinde et spørgsmål ud af munden, hvad du føler, mit liv udenfor dannede deres beslutninger uden at tænke på min egen, mærkelige gjorde mig til at føle ... som en fremmed .... i deres eget liv, da jeg gav dig alt, hvad der er i mit blod .... havde .... jeg vil rollator eller pilgrim vej .... af folkeslag .... villa .... eller jeg vil være på en gade tigger tigger står eller knæler krop vil blive sover på gulvet med pap på toppen ... eller være den, der ikke allerede var kendt, eller familie havde engang ...Men i det mindste vil jeg være herre over min tomme og min ensomhed af dagen,uden at vente for mig at forstå, og jeg spørger, hvad er mit liv, jeg gav dig alt og aldrig ønsket at forstå, hvem var far havde men mindst forståede som deres sind forkrøblede til mine. de ikke er skyldige i at gøre mig forladt uden hans firma og godt ... bedre på grund af at vide noget om dem .... Evil fortære dem , men hun og jeg ved, og jeg ved store onde går til, hvor hendes og hun ved, at jeg kender ... eller de skal skjule sin vrede gå. Først når dagen for min frihed og din forkert, min krop vil frigive beslutninger forstå deres liv og fiaskoer deres skæbne og begyndte at forstå min tavshed, når man sidder på deres ansigter ... vinden Manso de las Gaviotas i øst ... hvor jeg flyver ...
"""" "" El Manso Viento de las Gaviotas ...""""""
Algún día llegará el Manso Viento de las Gaviotas por el Oriente
y nadie notará su presencia cuando sonriente a mi llegue,
pues solo yo sabré lo que él quiere, cuando al verme a los ojos
me diga..."" es tu hora ... y ya sabes porque he venido a verte ...".
Volarán por el día los demás pájaros y "ellos" nunca entenderán
porque vino el Manso Viento, solo se preocuparan de sus quehaceres
que como siempre jamás me han preguntado ... ¿ que sientes ...?
y no tendré que disimular más, la amarga depresión que mi cuerpo tiene.
Que nunca una sola pregunta de sus bocas por saber lo que uno siente,
ajenos a mi vida formaron sus decisiones sin pensar en las mías,
extraño me hicieron sentir ... como un extranjero .... en sus propias vidas,
cuando yo les dí todo lo que más adentro de mi sangre .... había ....
Seré caminante o peregrino de caminos .... de pueblos .... de villas ....
o seré mendigo en una calle que pide limosna de pie o de rodillas,
seré cuerpo que duerme en el suelo con cartones encima ...
o seré el que ya no sabe quien fue o si tuvo alguna vez familia ...
Pero al menos seré dueño de mis vacíos y de mis soledades del día,
sin esperar que me comprendan ni que me pregunten que es de mi vida,
yo todo les dí y nunca quisieron entender quien era el padre que tenían
pero menos entendieron quien sus mentes atrofió para la mía.
Ellos no son culpables de hacerme sentir abandonado sin su compañía
y mejor así ... porque de saberlo....sobre ellos el Mal les devoraría
pero ella y yo nos conocemos y sé muy bien hasta donde su maldad camina
y ella sabe que por yo saberlo ... debo ocultárselo o a ellos irá su ira.
Solo cuando el día de mi libertad y de su mal, mi cuerpo se libere
entenderán las decisiones de sus vidas y los fracasos de sus suertes
y empezaran a comprender mis silencios, cuando sientan en sus caras ...
el Manso Viento de las Gaviotas por el Oriente ... a donde yo vuele ...
y nadie notará su presencia cuando sonriente a mi llegue,
pues solo yo sabré lo que él quiere, cuando al verme a los ojos
me diga..."" es tu hora ... y ya sabes porque he venido a verte ...".
Volarán por el día los demás pájaros y "ellos" nunca entenderán
porque vino el Manso Viento, solo se preocuparan de sus quehaceres
que como siempre jamás me han preguntado ... ¿ que sientes ...?
y no tendré que disimular más, la amarga depresión que mi cuerpo tiene.
Que nunca una sola pregunta de sus bocas por saber lo que uno siente,
ajenos a mi vida formaron sus decisiones sin pensar en las mías,
extraño me hicieron sentir ... como un extranjero .... en sus propias vidas,
cuando yo les dí todo lo que más adentro de mi sangre .... había ....
Seré caminante o peregrino de caminos .... de pueblos .... de villas ....
o seré mendigo en una calle que pide limosna de pie o de rodillas,
seré cuerpo que duerme en el suelo con cartones encima ...
o seré el que ya no sabe quien fue o si tuvo alguna vez familia ...
Pero al menos seré dueño de mis vacíos y de mis soledades del día,
sin esperar que me comprendan ni que me pregunten que es de mi vida,
yo todo les dí y nunca quisieron entender quien era el padre que tenían
pero menos entendieron quien sus mentes atrofió para la mía.
Ellos no son culpables de hacerme sentir abandonado sin su compañía
y mejor así ... porque de saberlo....sobre ellos el Mal les devoraría
pero ella y yo nos conocemos y sé muy bien hasta donde su maldad camina
y ella sabe que por yo saberlo ... debo ocultárselo o a ellos irá su ira.
Solo cuando el día de mi libertad y de su mal, mi cuerpo se libere
entenderán las decisiones de sus vidas y los fracasos de sus suertes
y empezaran a comprender mis silencios, cuando sientan en sus caras ...
el Manso Viento de las Gaviotas por el Oriente ... a donde yo vuele ...