sábado, 3 de mayo de 2014
Den forbandede vind ... har vakt fra sin drøm! ...
Den forbandede vind ... har vakt fra sin drøm! ...
du bliver som hver vinter, arrogant, truende og irriterende
advarer os om, at solens lys og smuk ... nice dage
er blevet glemt og klare sommer morgener er bare minder
, og du føler din fugt og stærk vind, jeg bemærker, at med dette, vinteren kom.
Som ankomsten af en tsunami, aldrig bringe noget godt ...
du kommer DALY og prognosemagere er ser du først
, men dage før du får ... i min hud, og jeg har lyst til ...
ligesom når et barn, i chokket over at bilen fortalte mig jeg er allerede ...!.
du ændre en station på den anden fuld af regn og byger,
du er besværet med at gå udenfor for at give en simpel gåtur,
er påmindelsen om, at at forlade hjemmet ... paraply kommer først
're værre end en Black Shadow når din regn gennemblødt vores krop.
Og din grusom ondskab, fra sover på gaden kaldet "hjemløs"
, der i læ af Månen, ser i døråbninger Dreams ...
forestille bløde senge ... i et hus dag havde ...,
at tro, at et par meter, hans børn sove i varme drømme.
ankomst Men disse kort nu oversvømmer deres kroppe ...,
mellem byger af din vrede og styrken af dine Winds ...
forhindre dem og det eneste, der holdt sin eneste rigtige for dem
, fordi hvis tidligere følt fattige, nu "fattige uden Dreams" føler.
hader dig begge, når min hud fugtet ... Jeg føler, at du ...
der hader dig ... du bliver voldelig, som hvis det var for dig, din mad,
som når slangebid, hver bid ...
dybere .... foregive injicere sin dødbringende gift ...
Du er Vindenes mest grusomme og fattige mig, at de
støttede mine tanker forlade mine digte mine historier ... eller,
du dæmpet af Brøde dine brusere og regnskyl ...
bolde falder fritliggende i vand, og det er ikke til at læse dem.
Men Liv og Døden er søster til månen og klar himmel,
det skete på en anden vinden tager dig væk fra vores smukke Ria ...
vige for morgensolen og aftener skinne deres Luceros,
og han er kaldet North Wind som dig, du panik og frygt.
Og du, i vores sind og forbliver kun vage minder ... mørke
med akavet, når hjemve menneske, og hvad vi aldrig lærer,
husker vi regnen mens ... ikke har ...
og dit navn vil lyde, Southwest Wind .. mens du hviler i helvede.
¡¡¡ El maldito Viento ... ha despertado de su Sueño ... !!!
Has vuelto como cada Invierno, prepotente, amenazador y molesto
avisándonos que el claro Sol y los bellos días de buen tiempo ...
han pasado al olvido y las claras mañanas veraniegas solo son recuerdos
y al sentir tu humedad y tu fuerte Viento, noto que con ello, llegó el Invierno.
Como la llegada de un tsunami , nunca traes nada bueno ...
avisas que vas llegando y los meteorólogos son los que te ven primero
pero yo, días antes de que llegues ... en mi piel ya te presiento ...
como cuando de niño, en el susto de aquel coche me dijiste ¡¡¡ ya llego...!!!.
Eres el cambio de una estación por otra llena de lluvias y aguaceros,
eres la incomodidad de salir a la calle para dar un simple paseo,
eres el recordarnos que para salir de casa ... el paraguas es lo primero
eres peor que una Negra Sombra cuando tu lluvia empapa nuestro cuerpo.
Y tu cruel maldad, impide dormir en la calle a los llamados " SIN TECHO",
que abrigados por la Luna, en los portales buscaban sus Sueños ...
imaginando camas blandas ... en las casas que un día tuvieron ...,
creyendo que a pocos metros, duermen sus hijos en cálidos Sueños.
Pero con tu llegada, esos cartones que ahora envuelven sus cuerpos ...,
entre los chaparrones de tu ira y la fuerza de tus Vientos ...
les impiden lo único que conservaban y para ellos su único derecho
pues si antes se sentían pobres, ahora se sienten " pobres sin Sueños".
¡¡¡ Te ODIO tanto, cada vez que en mi piel humedecida ... te siento ...
que por odiarte... te vuelves violento como si eso fuera para ti, tu alimento,
cual serpiente que cuando muerde, a cada mordedura ...
pretenden inyectar más profundo .... su mortífero veneno ...
Eres de los Vientos el más cruel y pobre de mi que en ellos
dejara apoyadas mis Reflexiones, mis Poemas ó mis Cuentos ...,
que humedecidos por la maldad de tus lluvias y aguaceros ...
caerían desprendidos en bolas de agua y esta no es para leerlos.
Pero como la Vida es hermana de la Muerte y la Luna del claro Cielo,
llegaran los días que otro Viento te alejará de nuestra bella Ría ...
para dar paso al Sol de la Mañana y en las noches brillaran sus Luceros,
y él, se llama Viento del Norte del cual tú, tienes pánico y miedo.
Y de ti, en nuestra mente quedaran solo vagos y oscuros recuerdos ...
cuando con la torpe morriña de los humanos y de lo que nunca aprendemos,
nos acordemos de la lluvia que hace tiempo ... no tenemos ...
y sonará tu nombre , Vientos del Suroeste.. mientras descansas en el Infierno.
Suscribirse a:
Enviar comentarios (Atom)
No hay comentarios:
Publicar un comentario