"" Jeg lugter af Gardenias ... det mere .... Jeg ønsker ikke at se dig ... "" "

"" Jeg lugter af Gardenias ... det mere .... Jeg ønsker ikke at se dig ... "" "

Jeg har elsket for dine kys aldrig kysset .... 
men hvis dine læber var drømme om tørst, 
jeg har aldrig elsket dig for evigt gned dine bryster ... 
men fordi jeg havde en barndom med mælk og honning. Ja Jeg elskede dig for dine øjne ... hvilket spell stilhed er over mig ... det var at se dine øjne og bøje slave og overgav sig til dine fødder mere kærlige end elsket ... Jeg droppede din. lidenskaber kan du holde mange krop ... uddannede mænd vil gøre meget godt igen, når din krop sveder at slappe af, vil kun koldt tavshed dækker din hud. Men jeg foretrækker at bo væk som vand ned ad floden, som vinden kommer fra nord tager ingen destination at røre din krop og tabe lidt glemt, når kærligheden ikke helårsafgrøder nedfaldne efterårsblade. Plus, jeg kan ikke benægte, at .... bare se din saltbøsse kvinde, mine røde blodlegemer gå amok og ikke lide vand Jeg drikker ...., jeg ser for et andet hjørne .... jeg begrænse mig selv. Useless hensigt, når jeg ønsker at tabe det gennem luften for at nå din hud lugte mig ... med den friske duft af gardenias ...der hjemsøger mig blodet og dermed have en slave ... mig.

"" Me hueles a Gardenias... cuanto más....no deseo verte..."""

Nunca te amé por tus besos que jamás besé ....
pero si por tus labios que fueron sueños de sed,
nunca te  amé por tus pechos que jamás acaricié ...
pero sí porque me llevaban a la infancia de leche y miel.

Sí te amé por tus ojos ... cual embrujo de silencio
se apoderó de mí... que era ver tu mirada
y postrarme esclavo y rendido a tus pies
mas que amado ... amante tuyo me dejé caer.

Podrás tener pasiones  de muchos cuerpos ...
adiestrados machos que lo harán muy bien
más, cuando sus cuerpos de sudores se relajen,
solo el frío del silencio recorrerá tu piel.

Pero prefiero mantenerme alejado como agua por el río,
como el viento que viniendo del Norte no lleva destino,
que tocar tu cuerpo y al poco perderlo en el olvido,
cuando amarte no sean perennes hojas de otoño caído.

Más, no puedo negar que con tan solo verte ....
tu salero de hembra, mis glóbulos rojos enloquecen
y como agua que no he de beber ....,
miro hacia otra esquina .... para contenerme.

Inútil intención cuando deseo perderte
que a través del aire llega tu piel a olerme ...
con el fresco aroma de las gardenias ...
que embrujan mi sangre y así...esclavo me tienes.