domingo, 1 de diciembre de 2013

"" Skjule ... følelser ... "" "

Sorry for fejltagelser oversættelse af denne BLOG

"" Skjule ... følelser ... "" "

Sidder blandt fremmede ansigter ... Jeg ser langsomme passerer tid, 
organer kommer og går, og med dem skjulte tavshed 
, at intet er, hvad de er, når de ikke viser deres råb ... 
måske de kender ikke dechifrere deres spinkel ... følelser. 

Smilende at passere eller indstille deres øjne for, hvor vinden blæser dem, 
ligesom uglen fra din afdeling, helt vender sin hals 
og hans hænder vil se ikke engang en mus ... eller en lille kanin, 
men vi går årene, skjuler vores følelser. 

ansigter, der bringer minderne tilbage, husker jeg intet af dem unge 
danner tallene før mig, passere i stilhed 
som dagene går, efterlader minder om andre tider , 
Jeg har nogle gange spekulerer på, hvis jeg en dag følte, følelser. 

Så lukker jeg døren til mit gamle og ensomme hule ... 
ikke at dele min ... skjulte lyster .... 
de begge dele ... Jeg stjal mine drømme ... 
og godt, bare mig, jeg er herre over mine følelser. 

Nogle gange føler jeg nostalgisk når mit sind, kommer minderne 
af gange, at fugle kildede mig 
, men når efter mangler ... de voksede sår ... 
hvorfor ikke ønsker nogen opdager ... mine følelser. 

Plus, må jeg indrømme, at når de vinternætter, 
og i min hule trænge fugtig kulde og noget regn ... 
når den kolde vind siver gennem revner og når mine ben, 
dengang, jeg vil gerne tale ... mine følelser. 

Hvilket ingen tæppe eller komfur  udvise  den koldt, at jeg har ... 
men hvis du var mig ... et kys, en hånd rører min krop, 
ville varm og kold vind bringe blid varme til mine knogler 
til at dele din ensomhed ... og tale om mine følelser. 

... Men jeg har så megen frygt ...! Jeg foretrækker den kolde vinter, 
uden at nogen lytter, som jeg savner mangler et knus ... et kys ... 
fordi skaden er større når tilbage savne mig ... en jeg elsker ... 
og godt, bare mig, i min tavshed, er du nødt til at lytte til det ... mine følelser.


"" Ocultando ... los sentimientos ..."""

Sentado entre caras extrañas ... veo pasar el lento tiempo,
cuerpos que vienen y van y con ellos ocultos, sus silencios
que nada es lo que son cuando no muestran sus lamentos...
tal vez, ni ellos saben descifrar sus tenues ... sentimientos.

Sonríen al pasar o fijan sus miradas a donde les sopla el viento,
como el búho que desde su rama, gira por completo su cuello
y en su mirar no se le escapa ni un ratón... ni un pequeño conejo,
pero a nosotros se nos van los años, ocultando nuestros sentimientos.

Caras que traen recuerdos, jóvenes de ellos nada recuerdo
van formando las figuras que ante mí, pasan en silencio
como pasan los días, sin dejar recuerdos de otros tiempos,
que aveces me hacen dudar si algún día sentí, sentimientos.

Por eso, cierro la puerta de mi vieja y solitaria cueva ...
para no compartir mis más ... ocultos deseos ....
que de tanto compartirlos... me robaron mis sueños ...
y así, solo yo, soy dueño y señor de mis sentimientos.

Aveces, siento nostalgia cuando a mi mente, llegan recuerdos,
de tiempos que pajarillos cosquilleaban mis adentros
pero cuando después faltaron ... llagas en ellos crecieron ...
por eso no quiero que nadie descubra ... mis sentimientos.

Más, debo reconocer que cuando llegan las noches de invierno,
y en mi cueva penetran fríos húmedos y algún aguacero ...,
cuando el frío viento por las grietas se cuela y llega a mis huesos,
en esos momentos, quisiera hablarte ... de mis sentimientos.

Que no hay manta ni estufa que expulse el frío que tengo ...
pero si tuviera a mi lado...un beso, una mano tocando mi cuerpo,
el frío sería cálido y el viento traería suave calor a mis huesos
para compartir tu soledad... y hablarte de mis sentimientos.

Pero...¡¡¡ tengo tanto miedo...!!! que prefiero el frío del invierno,
sin que nadie escuche cuanto en falta añoro un abrazo... un beso ...
porque el daño es más grande cuando vuelve a faltarme...un te quiero...
y así, solo yo, en mi silencio, escucho cuanto te necesitan...mis sentimientos.

No hay comentarios:

Publicar un comentario