jueves, 7 de noviembre de 2013

Poet drømte ¿.... eller var det sandt ...? !

Sorry for fejltagelser oversættelse af denne BLOG

Poet drømte ¿.... eller var det sandt ...? !

Den morgen, digteren stod forskrækkede,
havde det været en drøm ... , eller var sandt, hvad der var sket?
Fast syntes .. havde været vågen Eller var bare en drøm ..
der syntes så reel ... at dette ikke sker for mennesker ...?. Bare husk, at i hans gamle seng ... havde ligget ... med lysene slukket og kroppen gør ondt og træt, da to blå lys blev kastet gennem porten ... som to børn leger i parken og stod på taget.blev overrasket over at se dig der ubevægelig og følte stemmen af en dreng taler .. - hvem er ... onde ånder er måske ..? Jeg har såret dig ..! , eller du kommer til at søge min ensomme sjæl ... at bringe vildfarne vandrer rundt , eller hvis min død ...produceres ... og jeg her har jeg ikke hørt ... - Stille Poet .... Vi er to små engle der kommer for en stund ... takke alle kærlighed til vor elskede mor, giver du din - My ... ikke forveksles på din rejse abreis modtager ...? - Poet ... Poet ... med dette kys af kærlighed ... ved, hvem du har givet KÆRLIGHED! - Og som du ved ... hvis du står der .. så langt for at se ...? - Hver nat vi sov på hans pude og strække armene , og når hun ligger ... ikke ved, at puden ... er vores arme og kærtegne dit ansigt ...kam hendes hår ... og kysser ... din krop udfylde. - Og nu ser vi skriver digte, der for 25 år siden havde forladt glemt , og nu ser vi mere glade ... og til at tro, at vi føler, når vi taler , og nu forstår, at vi ikke er døde ... men det er stadig venter , og nu ingen se ... ligesom dig .... AMAR opdagede, at man ikke kan se på ham ... Jeg har ikke gjort noget .... eller noget, der i sit hjerte .. ikke forblive old ... den fortælle ... noget jeg siger ... og hvor meget jeg vil gerne fortælle .... men jeg er dum og callus -Nå du synes at elske ... fordi det natten .. når du læser dine sange .. se det i fuld af lykke ... som hvis dette tidspunkt kærlighed .... som aldrig tavs, elskede. 'Af alle .. Poet ... glad tak for, hvad du gør det .. og elsker du har givet os fra hvor vi er .... Også vi vil sikre, at du ... at tale om kærlighed, du så .. hende om natten .... vil være glade ... og vi vil være glade ved hans side ... - takket små engle ... Jeg vil fortsætte med at elske ham ... men jeg vil aldrig kysse dine læber. 


¡¡¡¡ ¿¿ Soñó el Poeta .... o fué cierto ...?? !!!!!!!!

Aquella mañana, el Poeta se levantó sobresaltado,
¿ había sido un sueño ... o fue verdad lo que había pasado?
real le parecía.. despierto había estado ¿ o solo fue un sueño ..
que le pareció tan real ... que eso no le pasa a los humanos...?.

Solo recordaba que en su vieja cama ... se había tumbado ...
con las luces apagadas y con el cuerpo dolido y cansado,
cuando dos luces azules por el portillo se colaron ...
parecían dos niños jugando en el parque y en el techo se pararon.

Se asustó al verlas allí quietas y sintió la voz de un niño hablando..
-¿ quienes sois ... acaso sois malos espíritus..? ¡¡yo no os he hecho daño..!!!
o venís a buscar mi solitaria alma ...  para llevarla errante por ahí paseando
o sí mi muerte ... se halla producido ... y yo aquí no me he enterado ...

-¡¡¡ Tranquilo Poeta .... que somos dos pequeños Ángeles que venimos un rato ...
para agradecerte todo el cariño que a nuestra amada madre, tu le estás dando
-¿ A mi... no os abreis confundido en vuestro viaje de destinatario ...?
-¡¡¡ Poeta... Poeta ... con este beso de amor ... sabrás a quien AMOR le has dado !!!

-¿ Y como lo sabéis ... si vosotros estáis allí .. tan lejos para mirarlo ...?
- Todas las noches nos acostamos sobre su almohada y estiramos los brazos
así cuando ella se acuesta ... no sabe que la almohada... son nuestros brazos
y le acariciamos la cara ... le peinamos el pelo ... y de besos...su cuerpo llenamos.

- Y ahora ya la vemos escribir Poemas que hace 25 años había dejado olvidados
y ahora la vemos más feliz ... y hasta creemos que nos siente cuando le hablamos
y ahora comprende que no hemos muerto ... sino que la seguimos esperando
y ahora sin vernos ... igual que a ti .... descubrió que se puede AMAR sin mirarlo...

Yo nada he hecho.... ni nada que en su corazón .. no permaneciera de antaño ...
pues decirle ... nada le digo ...¡¡¡¡ y cuanto me gustaría contarle ....pero soy mudo y callo
-Pues parecéis enamorados ... porque ella en las noches .. cuando lee tus cantos..
la vemos llena de felicidad ... como si esta vez amara.... como nunca en silencio, ha amado.

-Por todo ello..  Poeta ... muchas gracias por lo feliz que la haces .. y el amor que le has dado
nosotros desde donde estamos .... también velaremos por ti ... para que le hables de AMOR
y así.. ella por la noche .... se sentirá feliz ...y nos sentiremos felices a su lado ...
- gracias Angelillos ... amor le seguiré dando ... aunque nunca tendré un beso de sus labios.

No hay comentarios:

Publicar un comentario